- Virksomhedstelefon

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på ofte stillede spørgsmål.

Generel hotelinformation

Hotellets politik

Da hotelpolitikker vedrørende tidlig check-in (generelt før kl. 14.00) eller sen check-ud (generelt efter kl. 12.00) varierer alt efter beliggenhed og hotel, bedes du ringe direkte til hotellet før din ankomst for at aftale nærmere. Hotellets direkte telefonnumre kan findes i din e-mailbekræftelse eller på siden med hotelinformation.
Hvis du ændrer rejseplaner, kan du afbestille eller rette din booking i henhold til hotellets afbestillingspolitik, som angivet under bookingprocessen.
Priser for hotelværelser varierer alt efter dato og antallet af voksne, der overnatter på ét værelse. Er der flere overnattende gæster, skal du ændre din booking. Du vil blive informeret om yderligere gebyrer, før du bekræfter din opdaterede booking.
Selvom hotelreglerne kan variere for de enkelte hoteller, kræver de fleste hoteller en minimumsalder på 21 år. Ring direkte til hotellet i forvejen før ankomsten for at aftale nærmere. Hotellets direkte telefonnumre finder du i din e-mailbekræftelse eller på siden med det pågældende hotels hotelinformation.
Forhåndsautorisationen af dit kreditkort er teknisk set en “reservation” af beløbet på dit kreditkort af et køb, foretaget af en handlende virksomhed (såsom ethvert hotel fra Radisson Hotel Group), som har påbegyndt en opkrævning, men ikke færdigbehandlet den. Når den handlende virksomhed færdiggør transaktionen, vil det forhåndsautoriserede beløb blive erstattet af en reel opkrævning på dit kort. Vigtigt: Hoteller fra Radisson Hotel Group omfattet af dette, accepterer kun kreditkort til forhåndsautorisation. Vi kører dit kreditkort igennem ved check-in for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning til at betale den endelige pris, og vi reserverer dette beløb under dit ophold. Beløbet, vi reserverer, afhænger af længden af dit ophold, og hvilket hotel du bor på. Medarbejderen fra personalet, som tjekker dig ind, vil forklare denne proces nærmere for dig. Der hæves ingen penge fra dit kreditkort, men beløbet vil stå som en ventende transaktion. Autorisationen af dit kort vil gælde under dit ophold, og det kan tage op til fem dage efter din afrejse, før den bliver ophævet. Du kan bruge at andet kort til betale den endelige regning med. Hvis du har nogen spørgsmål angående forhåndsautorisationen, bedes du spørge ved check-in.
Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at imødekomme din forespørgsel. Skriv venligst alle særlige anmodninger i feltet “Tilføj kommentar”, når du foretager en booking på vores hjemmeside.
Har du spørgsmål angående brandets indhold, bedes du kontakte det pågældende regionale kontor.

Konto og support

Vælg “Min konto”, når du har logget ind, og gå til “Min profil” for at se dine kontooplysninger. Tryk på knappen “Anmod om ændringer” for at opdatere din adresse, e-mailadresse og indstillinger. Du får tilsendt en e-mail med et link til at færdiggøre dine opdateringer.
Når du er på et hotels overbliksside, skal du klikke på fanebladet “Kontakt”. Her finder du hotellets kontaktoplysninger. Rul længere ned til afsnittet om, hvordan du finder vej til hotellet. Dette omfatter kørselsvejledninger fra de vigtige transportknudepunkter og et interaktivt kort, som hjælper dig med at finde hotellet fra din valgte beliggenhed, i bil, med offentlig transport eller til fods.
e-certs (elektroniske certifikater) er online rabatter og særtilbud for en begrænset periode, der kun kan bruges ved booking af hoteller, som er del af Radisson Hotel Group. I sektionen Ofte stillede spørgsmål finder du flere oplysninger om e-certs.
Kontaktoplysninger for alle lande finder du her.
Du kan finde al den vejledning, du har brug for angående et hotel, på det pågældende hotels hjemmeside. Naviger gennem fanebladene (Overblik, Værelser, Meetings & Events, Attraktioner i nærheden, Kontakt, Anmeldelser) for at finde de relevante oplysninger.

Bookinger

Foretag en booking

Hvis der opstår problemer under bookingprocessen, bedes du ringe til den regionale serviceskranke.
Ja, du kan booke op til ni værelser ad gangen. Du kan se en liste med gratis telefonnumre, som kan kontaktes i dit land, hvis du vil booke 10 eller flere værelser.
Ja. Der kræves et kreditkortnummer for at foretage en booking online på de hoteller, der accepterer kreditkort. Af hensyn til din sikkerhed krypteres alle personlige oplysninger, som f.eks. dit kreditkortnummer eller telefonnummer, inden de sendes over internettet.
Du skal oprette en konto som del af online bookingprocessen. Det tager kun få minutter at oprette en konto med en e-mailadresse og adgangskode. Når du er færdig, kan du tilpasse din side “Min konto” med dine foretrukne hoteller og bookinginformation.
Skriv venligst alle præferencer i feltet “Tilføj kommentar”, når du foretager en booking. Hotellet vil gøre alt, hvad det overhovedet kan, for at imødekomme din forespørgsel.

Sådan ændrer du dine rejseplaner

Ja. Hvis du ændrer rejseplaner, kan du afbestille eller rette din booking i henhold til afbestillingspolitikken for Radisson Hotel Group, som angivet under bookingprocessen.
Du kan rette eller afbestille en booking online. Fordi alle brands i Radisson Hotel Group er forbundet til vores centrale bookingsystem, vil du have adgang til alle dine bookinger samt din kontohistorik. Vælg ‘Mine bookinger’ fra menuen øverst på hjemmesiden, og vælg derefter ‘Find dine bookinger’ ved at indtaste dit navn og det bookingnummer, du modtog, da du foretog din booking. Så kan du rette, opgradere eller afbestille din booking. Du skal imidlertid oprette en gæstekonto og angive gæstenavn og en adgangskode for at se din booking. Din kontohistorik vil kunne ses online inden for 24 timer, efter du har oprettet en gæstekonto hos Radisson Hotels.
Hvis du ikke afbestiller din booking, vil du blive opkrævet minimum værelsesprisen og afgifter for én overnatning. Dette opkræves på det kreditkort, som du benyttede ved bookingen. Afbestillingsregler varierer alt efter hotellet, så du kan også blive pålagt andre forpligtelser som aftalt under bookingprocessen og under bekræftelse af din booking. Afbestillingsregler vises ved bekræftelsen og er ligeledes anført i den e-mailbekræftelse, du modtager ved bekræftelsen af din booking.
Vi vil gøre vores bedste for at opfylde dine ønsker i forhold til ændrede rejseplaner, men hotelregler mht. til tidlig check-in og sen check-ud varierer alt efter beliggenhed og hotel. De fleste hoteller i Radisson Hotel Group kan modtage gæster fra kl. 14.00 eller senere samt godkende anmodning om check-ud kl. 12.00 eller tidligere. Ring direkte til hotellet før din ankomst for at anmode om tidlig check-in eller sen check-ud. Direkte telefonnumre for alle hoteller i Radisson Hotel Group finder du i din bekræftelses-e-mail eller på hotellets “Kontakt”-side.
Ja, du kan ændre bookingen, så længe den nye, ændrede booking opfylder e-cert-kravene, og ændringerne foretages inden den oprindelige check-in-dato. Vi gør imidlertid opmærksom på, at dette kun gælder for bookinger, som ikke krævede forudbetaling på bestillingstidspunktet (f.eks. pris ved forudbetaling, depositum), og hvis der ikke var nogen påkrævede ændrings-/afbestillingsgebyrer, da du foretog ændringerne.

Radisson Rewards

Konto og support

Der kan gå omkring to uger efter check-ud, før pointene registreres på din konto.
Gå til siden Kontakt os for at finde de opdaterede kontaktoplysninger for hvert land.
Oplys altid dit Radisson Rewards-kontonummer, når du checker ind på hotellet.
Der kan gå fire til seks uger efter check-ud, før frequent flyer-point registreres på din konto.
Du kan til enhver tid ringe til Medlemsservice, hvis du har spørgsmål eller vil have oplysninger om saldo. Sørg for at have dit 16-cifrede Radisson Rewards-nummer parat. Hvis du ikke modtager frequent flyer-point, kan du kontakte flyselskabet direkte.

Ja, du kan godt have en konto til begge programmer. Sørg for at tilmelde dig det samme navn og den samme e-mailadresse for at få fuldt udbytte af dine fordele i begge programmer og for at kunne overføre point ved hjælp af Global Points Transfer. 

Se her for at få oplysninger om dine muligheder i vores verden af belønninger og om, hvordan begge programmer kan hjælpe dig.

Køb og giv point i gave

Med køb point kan du købe op til 80.000 Radisson Rewards-point til dig selv per kalenderår.
Med giv point i gave kan du købe op til 80.000 Radisson Rewards-point til et andet Radisson Rewards-medlem per kalenderår.
Der kan gå op til tre dage, før købte point fremgår af den respektive Radisson Rewards-konto.
Købte pointtransaktioner kan ikke refunderes, og købte og modtagne point kan ikke byttes.
Alle købsvilkår og -betingelser og alle generelle vilkår og betingelser for Radisson Rewards gælder.
Prisen for at købe point kan variere fra tid til anden, selvom værdien af pointene er specificeret i USD på salgstidspunktet. Point kan købes i portioner af 1.000 Radisson Rewards-point op til maks. 80.000 point per konto per kalenderår. GST/HST gælder også for canadiske borgere. Afgifter kan forekomme.
Du kan bruge ethvert gyldigt Visa, MasterCard, American Express, JCB, Diners Club eller Discover Card.
Vores udvalgte forhandler Points.com vil behandle og opkræve betalingen på kreditkort for dit køb.
Når du gennemfører onlinetransaktionen, vil du modtage et bekræftelsesnummer. Gem dit bekræftelsesnummer, indtil du har modtaget dine point. Du vil også modtage to e-mails. Den første (en kvittering) bliver sendt, når du gennemfører onlinetransaktionen. Den anden (en bekræftelse) bliver sendt, når transaktionen er blevet fuldført.
Hvis du ikke har modtaget e-mailen, bedes du tjekke din spammappe.
Der går 72 timer, før pointene bliver sat ind på Radisson Rewards-kontoen.
Når du har afsluttet køb point-transaktionen, kan du se dine købte point på din Radisson Rewards-konto, når du logger ind på hjemmesiden med dit Radisson Rewards-nummer og din sikkerhedskode.
Når du har afsluttet giv point i gave-transaktionen, vil det medlem, som du har givet point til, kunne se pointene på vedkommendes konto. Bemærk, at der kan gå op til 72 timer, før pointene fremgår.
Vi beder dig om modtagerens e-mailadresse under transaktionen og sende en meddelelse om din gave til denne e-mailadresse, når pointene er overført til vedkommendes konto. Vi sender dig også et bekræftelsesnummer, så du ved, at transaktionen er gennemført. Du kan også tilføje en personlig besked til modtageren, når du foretager købet.
Nej, du kan kun købe point som en gave til et andet medlem. Du kan ikke give dine egne point fra din egen konto i gave.
Det kan tage op til 72 timer at behandle anmodningerne om købte point. Du kan først bruge pointene, når de er krediteret Radisson Rewards-kontoen.
Nej, point kan kun købes online. Behandlingstiden på de 72 timer kan ikke fremskyndes.
Nej, men du kan få et Radisson Rewards-nummer ved at tilmelde dig programmet og oprette en Radisson Rewards-konto via hjemmesiden.
Nej, du skal oplyse modtagerens Radisson Rewards-medlemsnummer og e-mailadresse på købstidspunktet for at kunne give point i gave.
Du kan højst købe 80.000 Radisson Rewards-point til dig selv per kalenderår. Hvad point i gave angår, kan du modtage 80.000 Radisson Rewards-point i gave per kalenderår. Ethvert medlem kan gennem købte point maks. optjene 160.000 Radisson Rewards-point.
Nej, de købte point tæller ikke med i din status, hverken gennem købte point eller point, der er givet i gave.
Nej, de købte point kan ikke refunderes, overføres eller byttes.
Du kan indløse dine point hos Radisson Hotels eller enhver anden indløsningspartner, med undtagelse af Lufthansas Miles & More-program. Medlemmer, der køber point eller modtager gavepoint, kan ikke indløse købte point til Frequent Flyer-point med Lufthansas Miles & More-program.

Virksomhedsprogram for små og mellemstore virksomheder

Radisson Hotel Groups’ globale hotel-bonusordning er for rejsearrangører hos små og mellemstore virksomheder, der booker hotelværelser for deres kolleger. Din virksomhed kan spare penge på rejser, mens du optjener point for dine bookinger. Desuden kan rejsende tilmelde sig for hurtigere at opnå Silver-status og få glæde af endnu flere fordele. 

Programmets fordele  

  • Spar op til 10 % på hotelværelser: Log ind, og book til medlemspriser på Radisson Rewards-hjemmesiden eller et af vores brands’ websites for at få rabat på hotelværelser. Den rejsende skal også være medlem af Radisson Rewards; så sørg for at inkludere deres medlemsnummer i bookingen. Book nu  
  • Optjen point: Rejsearrangører optjener 10 point for hver USD, der bruges på at booke hotel for andre. Læs mere  
  • Opgraderet status: Rejsende kan tilmelde sig og blive opgraderet til Silver-status efter blot 3 ophold. Når de har tilmeldt sig, skal du sørge for at inkludere deres medlemsnummer i bookingen, så vi kan registrere deres ophold og opgradere dem. Tilmeld dig her
Alle de flere end 550 Radisson-hoteller i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Stillehavsområdet.
Tilmelding er åben for ikke-professionelle rejsearrangører, assistenter og administrativt personale, som foretager hotelbookinger på vegne af virksomhedens forretningsrejsende. Medlemmer skal være bosiddende i et kvalificerende land. Se programmets vilkår og betingelser for at finde en liste over kvalificerende lande og flere oplysninger om forpligtelser og deltagelse.
Tilmeld dig Radisson Rewards for Business for små og mellemstore virksomheder enten online eller gennem et hotel.
Der er intet medlemsgebyr.
Ja. Enkeltpersoner fra samme virksomhed kan tilmeldes programmet under individuelle medlemskabsnumre.
Ja. Programpoint optjenes individuelt og er forbundet til din personlige konto. Kontakt venligst medlemsservice for at opdatere dine kontooplysninger.
Nye medlemmer vil modtage et digitalt kort på deres profil, så snart de har tilmeldt sig programmet. Du kan også downloade et medlemskort til wallet-appen på din smartphone eller udskrive kortet fra hjemmesiden på Min konto.
Kontakt os for at få yderligere oplysninger.
Ja. Du skal blot logge ind på en af vores brand-hjemmesider og booke til medlemsprisen for at spare op til 10 % på hotelværelser. Den rejsende skal også være medlem af Radisson Rewards, og deres medlemsnummer skal inkluderes på hver booking, for at de kan modtage hotelrabat, point for ophold og hurtigere opgradering af status.
Rejsende kan tilmelde sig for at opnå en opgradering til Silver-status efter bare 3 ophold og dermed få glæde af yderligere fordele. Se venligst alle fordelene ved Silver-status. Rejsende skal tilmelde sig for at kunne gøre brug af dette særlige opgraderingstilbud.

Book til dine rejsende på radissonhotels.com/en-us/rewards for at gøre brug af alle programfordelene

Tilmeld dig her

- Log ind med dit medlemsnummer, før du booker. Download Booking Referenceguide (PDF) for at få komplette instruktioner angående booking.

- Sørg for at inkludere den rejsendes medlemsnummer (hvis relevant) i feltet ”Gæsts oplysninger”, så de også får point, status, rabatter osv. 

Vi registrerer automatisk dine bookinger og tildeler din konto 10 point per USD, der bruges på værelset, når rejsen er afsluttet. Der kan gå op til syv (7) dage, fra opholdet er afsluttet, til du kan se dine point på din konto. 

Gem radissonhotels.com/en-us/rewards/business/small-medium-enterprise for nem booking næste gang.

Ja. Som medlem optjener du 10 Radisson Rewards-point for hver USD, der bruges på hotelbookinger for andre. Optjeningen er baseret på gennemførte, kvalificerende ophold, ekskl. skatter og serviceydelser. 

Derudover kan de rejsende, du booker for, optjene 20 Radisson Rewards-point for hver USD, der bruges på gennemførte, kvalificerende ophold samt mad og drikke, som tilføjes værelset, når de tilmelder sig Radisson Rewards, og du inkluderer den rejsendes medlemsnummer i hver booking.

Nej. Hvis du booker og opholder dig på et af Radisson Hotel Group-hotel, optjener du point som gæst i henhold til Radisson Rewards og ikke som en del af Radisson Rewards for Business-programmet. Du optjener de individuelle 20 point for hver USD, der bruges.
Nej. Man kan kun deltage med individuelle konti. Sammenlægning af point eller gruppekonti anses for svigagtigt og vil medføre tab af samtlige point. Se programmets vilkår og betingelser for flere oplysninger.
Point optjenes for ethvert individuelt medlem. I de fleste tilfælde kan de ikke overføres til et andet medlem. Se venligst programmets vilkår og betingelser for oplysninger om undtagelser.
Hvis et medlem af programmet for små og mellemstore virksomheder booker et møde, kan den person, som booker, optjene point for mødet, hvis eventen/mødet tilføjes en hovedfaktura. Antallet af point, der optjenes for møder og events er 5 point per USD, for alle møder og events, der tilføjes en hovedfaktura; og der er ingen nedre grænse for forbrug. I Europa, Mellemøsten og Asien, er den øvre grænse for forbrug til pointoptjening maks. 50.000 USD.
Kontakt os for at få yderligere oplysninger.
Download og send denne pdf-brochure til dine rejsende, for at opmuntre dem til at gøre brug af dette tilbud om opgradering.

e-Certs

Generel information

Et e-cert (elektronisk certifikat) er tidsbegrænsede, virtuelle rabatter og særtilbud, som kun kan bruges ved booking på hoteller, som er del af Radisson Collection, Radisson, Radisson Blu, Radisson RED, Park Plaza, Park Inn by Radisson og Country Inn & Suites by Radisson med din personlige e-cert-kode.
Nej, et e-cert er ikke det samme en som e-gavekort. E-certs kan ikke købes, mens e-gavekort er forudbetalte gavekort, som kan købes online og på deltagende hoteller.

Konto og support

Hvis du er Radisson Rewards-medlem, kan du logge på din konto for at se en liste over dine åbne e-certs. Hvis du ikke er Radisson Rewards-medlem, eller hvis dit e-cert ikke var tilknyttet din Radisson Rewards-konto, skal du se den e-mail, du har modtaget, for at finde dit nummer. Hvis du ikke har din e-mail, betragtes dit e-cert som mistet og kan ikke erstattes.
Udløbne e-certs vises ikke, så dit e-cert er muligvis ikke længere tilgængeligt til brug. For at verificere, om dit e-cert stadig er tilgængeligt, kan du få adgang til de detaljerede oplysninger ved at anvende søgefunktionen på denne side eller ved at linke til tilbuddet fra den e-mail, du har modtaget. De fleste e-certs bør være tilknyttet din Radisson Rewards-konto, men hvis du har ét, som ikke er angivet, og som stadig er tilgængeligt, kan du stadig indløse det ved at indtaste e-cert-koden under bookingprocessen.
Gennemse vilkår og betingelser for dit e-cert-tilbud for at bekræfte, at den booking, du forsøger at foretage, opfylder tilbudskravene. Deltagende hoteller, bookingdatoer, datoer for ophold og gældende priser kan variere efter dit e-cert. Hvis du fortsætter med at have problemer med brugen af e-cert, bedes du kontakte medlemsservice for at få hjælp.
Ja, dit e-cert kan anvendes på din booking, hvis ændringen foretages, inden du foretager check-in på hotellet, på hjemmesiden eller www.radissonhotels.com/en-us/rewards. Bemærk, at dette ikke gælder, hvis den oprindelige booking krævede forudbetaling på bookingtidspunktet (f.eks. pris ved forudbetaling, depositum).
Ja, du kan ændre bookingen, så længe den nye, ændrede booking opfylder e-cert-kravene, og ændringerne foretages inden den oprindelige check-in-dato. Bemærk dog, at dette kun gælder for bookinger, som ikke krævede forudbetaling på bookingtidspunktet (f.eks. pris ved forudbetaling, depositum), og hvis der ikke var nogen påkrævede ændrings-/afbestillingsgebyrer, da du foretog ændringerne.
Ja, hvis du afbestiller bookingen, inden du foretager check-in på hotellet, vil dit e-cert blive genåbnet, så længe tilbuddet ikke er udløbet. Bemærk dog, at dette kun gælder for bookinger, som ikke krævede forudbetaling på tidspunktet for bookingen (f.eks. pris ved forudbetaling, depositum), og hvis der ikke var nogen påkrævede afbestillingsgebyrer, da du foretog afbestillingen.
Hvis du har indtastet e-cert-koden, skal du bekræfte, at du har indtastet den korrekt. Hvis det ikke hjælper, eller hvis du har benyttet et link til at få adgang til hjemmesiden, kan Radisson Rewards-medlemmer logge på deres konto for at se en liste over de tilgængelige c-certs og bookinger. Hvis du ikke er medlem eller har spørgsmål, kan du kontakte medlemsservice for yderligere assistance.
Nej, hvis du vil anvende dit e-cert på flere værelser, skal det gøres med én booking. e-certs er lukkede ved bookingbekræftelsen og kan ikke bruges flere gange.
Nej, kun ét e-cert er tilladt per booking.
Som udgangspunkt ikke. De fleste e-certs kan ikke overføres til andre, men det kan variere alt efter tilbuddet. Gennemse vilkår og betingelser for e-cert-tilbuddet for at bekræfte, om du kan benytte det til andre.

Garanti for laveste pris

Indenfor 24 timer fra du har foretaget din booking på Radissonhotels.com, skal du gå til afsnittet kontakt os på Radissonhotels.com og vælge “online” kontaktmetode, samt emnet “BORG-krav”.
Du skal bruge de oplysninger, som er relateret til din booking på radisson.com og de specifikke oplysninger til den lavere pris, du har fundet (den fundne pris, hjemmesideadresse, dato).
Ja. Du skal indsende en opkrævning inden 24 timer fra den oprindelige booking og mindst 48 timer før midnat lokal tid for din ankomstdato på hotellet.
Når du indsender en udfyldt kravformular, vil vi bekræfte, om den lavere pris er til rådighed og kontrollere, at prisen opfylder vilkårene for garanti for laveste pris. Prisen skal stadig være tilgængelig for offentligheden og kunne bookes i hotellets lokale valuta. Hvis den lavere pris ikke længere er til rådighed, gælder garantien ikke.
Hvis du ikke har forudbetalt hele beløbet til dit ophold, vil værelsesprisen blive reguleret på din booking efter den lavere pris med en yderligere rabat på 25 %. Hvis du har forudbetalt det fulde beløb for dit ophold på Radissonhotels.com, vil hotellet refundere det fulde beløb, som er trukket på dit kreditkort for den oprindelige bookede pris, og derefter trække det fulde beløb for dit ophold med den lavere værelsespris samt en rabat på 25 % på det samme kort.
Vis venligst bookingbekræftelsens nummer ved check-in. Hvis kundeservice giver dig et nyt bekræftelsesnummer efter at have godkendt dit krav, skal du vise det nye nummer.
Vi giver kun garantier for bookinger foretaget på vores hjemmeside Radissonhotels.com med alle vores hotelkæder.

Gavekort

Generel information

Radisson Hotels-gavekortet er et forudbetalt gavekort, som fås i euro (EUR) eller pund sterling (GBP). Gavekortet kan benyttes til at betale for hoteludgifter (alle berettigede tjenesteydelser, der administreres eller drives af et deltagende hotel, inkl. gældende gebyrer) på næsten 300 hoteller i kæderne Radisson Collection, Radisson Blu, Park Inn by Radisson og Park Plaza-hotellerne i deltagende lande.

Der er forskellige typer gavekort: 

  • Et fysisk gavekort, der blev solgt på hotellet eller online.
  • Et personligt gavekort købt online.
  • Et e-gavekort, som er et elektronisk gavekort, sendes via e-mail.
  • B2B-gavekort.
Supportcenter for gavekort på: giftcards@radissonhotels.com
Efter 1. maj 2020 kan der ikke længere købes gavekort. Men gyldige gavekort kan stadig indløses på vores deltagende hoteller indtil 30. april, 2022. Efter denne dato vil alle kort være udløbet og kan ikke længere indløses.
Gavekort kan indløses på vores deltagende hoteller i Bahrain, Belgien, Danmark, Forenede Arabiske Emirater, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Kuwait, Letland, Libanon, Libyen, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Oman, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Saudi Arabien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Ægypten og Østrig.

Se listen over deltagende hoteller.
Hvis du købte online, er det muligt at annullere dit køb op til 14 dage efter købet, forudsat at gavekortet ikke er blevet brugt. Du skal kontakte Supportcenter for gavekort på giftcards@radissonhotels.com. Vi vil blokere gavekortet i systemet og refundere dig på kreditkortet, der blev benyttet til betaling.