Kristiansten Fæstning

Lær mere om fæstningens lange historie

Kristiansten Fæstning er en af Trondheims største seværdigheder og er beskyttet som et historisk nationalt fæstningsværk. Fæstningen blev oprindeligt bygget helt tilbage i 1681 efter den store brand i byen og skulle beskytte byen fra fjendtlige angreb fra øst. Opdag fæstningens historie i museet eller tag en vandretur over de grønne, bakkede områder, og lær mere om de forskellige bygninger og dele af fæstningen gennem århundrederne. Følg fæstningestien, hvor kortet og skiltene giver fascinerende oplysninger om vigtige begivenheder og fakta.

Slap af i de grønne bakker over byen

Fæstningen er omgivet af et stort offentligt grønt område. Tag en picnickurv med, spil et udendørsspil med familien eller vennerne, eller læn dig tilbage og nyd den utrolige udsigt over Trondheim, fjorden og bjergene. På lokale helligdage bruges området til mange forskellige kulturbegivenheder. Du kan også besøge caféen på stedet og få noget at drikke eller spise i de smukke omgivelser.